En mediator hjælper parterne med at identificere de relevante spørgsmål, diskutere individuelle interesser og behov og til sidst hjælpe parterne med at nå frem til en fælles aftale i stedet for at lade en dommer eller voldgiftsdommer træffe afgørelse i sagen.
Målet er at finde løsninger baseret på parternes interesser og behov og ikke kun juridiske normer for at nå bedre og mere kommercielt orienterede løsninger, end hvad der kan opnås gennem retssager eller voldgift.
En mediationsproces giver parterne mulighed for at bevare kontrollen, komme hurtigt videre, holde omkostningerne nede og fokusere på samarbejde fremfor uenigheder.
Mediationsprocessen er yderst fleksibel og skræddersyet til de involverede parter. Det giver dem mulighed for at bevare kontrollen, komme hurtigt og effektivt videre, holde omkostningerne nede og samtidig fokusere på fremtidigt samarbejde frem for tidligere uenigheder.
Vores tilgang
Hos CPH Mediation & Negotiation er vi alle advokater, som er specialiseret i mediation, forhandling og konflikthåndtering. Vi ved, at konflikter er en naturlig del af kommercielt samarbejde. Ofte udspringer de ikke kun af juridiske spørgsmål, men også af misforståelser, manglende kommunikation eller mistillid. Netop derfor kan det være svært for parterne selv at fastholde fokus på den bedste kommercielle løsning, når man sætter sig til forhandlingsbordet.
Netop her kan en dygtig mediator gøre en afgørende forskel
Vi har stor erfaring med at med at organisere forhandlinger og mediationsprocesser samt gennemføre mediationer, der passer til omstændighederne og parternes behov.
Vi tilbyder traditionel mediation ved fysiske møder samt on-line mediation.
I tvister mellem danske, svenske og norske virksomheder tilbyder vi co-mediation med henblik på at bygge bro over sproglige- og kulturelle barrierer. For mere information om cross-boarder co-mediation henviser vi til artiklen:
→ Co-mediation in a cross-boarder context
Vi tilbyder også co-mediation eller mediatorteams, hvor der er behov for mere end én mediator, særlig fagekspertise eller sprogkundskaber, f.eks. i grænseoverskridende tvister.
Gennem vores omfattende internationale mediatornetværk kan vi hjælpe med at udvælge det rigtige team til at hjælpe jer med at finde den rigtige løsning på jeres tvist.