Projektmediation (PRIME)

Projektmediation – også kaldet projektintegreret mediation (PRIME) – er en effektiv metode til løbende at håndtere uenigheder i projektsamarbejder, før de udvikler sig til egentlige tvister.

Formålet er at sikre fremdrift og samarbejde ved hurtigt at identificere og afklare problemer om fx kvalitet, økonomi, omfang og tidsplan.

Med projektmediation får parterne et fælles, praktisk værktøj, der styrker kommunikationen, forebygger konflikter og sikrer en hurtig og effektiv håndtering af uenigheder.

Metoden er særligt velegnet til komplekse projekter med flere aktører,
herunder:

  • offentligt-private samarbejder
  • længerevarende kontrakter
  • teknisk komplekse projekter
  • projekter med mange parter

Hvorfor vælge projektmediation

Projektmediation skaber fra starten en klar ramme for håndtering af uafklarede forhold, så de ikke ophobes og skader samarbejdet. Det giver bedre overblik, reducerer risikoen for konflikteskalation og mindsker økonomiske tab.

Det er ikke en garanti for, at alle uenigheder løses, men det sikrer en løbende afklaring af, hvad der kan løses i fællesskab – og hvad der må afgøres ved opmand, voldgift eller retssag.

For organisationer med mange projekter giver projektmediation ledelsesmæssig tryghed: problemer håndteres i tide, før de vokser sig store.

Sådan fungerer det

Projektmediation aftales typisk på forhånd i kontrakten via en PRIME-klausul – men kan også etableres senere.

Parterne udpeger en eller flere projektmediator(er) ved projektets start og indgår en PRIME-aftale, som fastlægger rammerne for samarbejdet med projektmediator

Projektmediatoren er tilgængelig gennem hele projektet og hjælper med at sikre fremdrift, klarhed og et velfungerende samarbejde.

Se også den norske PRIME-vejledning (oversat til dansk) her: