Rådgivning om virksomhedens konfliktstrategier

En gennemtænkt strategi for konfliktforebyggelse og konfliktløsning gør det muligt at håndtere konflikter proaktivt og kommercielt ansvarligt – frem for at reagere ud fra vaner og traditioner

Konflikter koster virksomheder dyrt

Omkostningerne ved kommercielle konflikter er ofte langt højere, end virksomheder er klar over. Danske virksomheder bruger i gennemsnit 8,2 procent af deres overskud efter skat på konflikter, og i byggebranchen er tallet helt oppe på 14,1* procent.

En uafhængig gennemgang af virksomhedens verserende sager – kombineret med en klar konfliktstrategi – kan spare både tid, penge og interne ressourcer, så medarbejderne kan fokusere på at skabe værdi.

Gennemarbejdede konfliktstrategier sikrer, at tvister og konflikter håndteres proaktivt og på en kommercielt forsvarlig måde

Samtidig udgør advokatomkostninger kun en del af regningen. Omkring halvdelen af de samlede omkostninger er interne ressourcer – tid brugt af ledelse og medarbejdere på at håndtere konflikten. I praksis betyder det, at virksomhedens reelle konfliktomkostninger ofte er omkring det dobbelte af advokatregningerne.

En klar konfliktstrategi gør en forskel

De færreste skandinaviske virksomheder har en formuleret strategi for håndtering af tvister og konflikter. En sådan strategi fastlægger virksomhedens grundlæggende værdier i forhold til konflikter og beskriver de processer, der skal følges, når uenigheder opstår og ikke kan løses gennem almindelig dialog.

Bevarer kontrollen 

Mange virksomheder overlader i dag konflikthåndtering til eksterne advokater. Det fører ofte til lange og kostbare retssager eller voldgiftssager. Men mange kommercielle konflikter kan i stedet løses gennem forhandling eller mediation, hvor parterne bevarer kontrollen over processen og ofte finder hurtigere og mere værdiskabende løsninger.

En gennemtænkt strategi for konfliktforebyggelse og konfliktløsning gør det muligt at håndtere konflikter proaktivt og kommercielt ansvarligt – frem for at reagere ud fra vaner og traditioner.

Vores tilgang

Hos CPH Mediation & Negotiation er vi mediatorer og advokater med speciale i mediation, forhandling og konflikthåndtering. Vi ved, at konflikter er en naturlig del af kommercielt samarbejde.

Ofte udspringer de ikke kun af juridiske spørgsmål, men også af misforståelser, manglende kommunikation eller mistillid. Netop derfor kan det være svært for parterne selv at fastholde fokus på den bedste kommercielle løsning. Derfor er det afgørende at have en klar strategi, når samarbejder udvikler sig anderledes end forventet.

Vi rådgiver virksomheder og organisationer om, hvordan de kan:

  • optimere håndteringen af deres verserende tvister
  • udvikle og implementere konfliktløsningsstrategier
  • forebygge konflikter og løse dem så tidligt som muligt
  • håndtere tvister effektivt, konstruktivt og kommercielt forsvarligt

*jf. Hvidbogen “Mediation i et samfundsmæssigt perspektiv” (2016) udgivet af Mediationsinstituttet.