Thomas Samsø Bloch (DK)

Som advokat, forhandlingsrådgiver, retsmægler og mediator hjælper jeg virksomheder, organisationer og erhvervsledere med at navigere i komplekse tvister og forhandlinger – ofte i situationer hvor samarbejdet er brudt sammen, og hvor konsekvenserne kan være både økonomisk og strategisk alvorlige.

Gennem mere end 15 år har jeg arbejdet med mediation og interessebaseret forhandling i erhvervstvister, byggeprojekter og organisationskonflikter. Jeg har blandt andet været direktør for Mediationsinstituttet og arbejder i dag med konfliktløsning, strategisk forhandling og træning af ledere, medarbejdere og organisationer i at håndtere konflikter mere konstruktivt.

Min tilgang kombinerer jura, forhandlingsstrategi og en dyb forståelse for menneskelig adfærd i konflikter. Mit mål er ikke blot at afslutte konflikter – men at skabe løsninger, der gør det muligt at komme videre og samarbejde igen.

Jeg bistår ledelser, projektorganisationer og professionelle parter med at håndtere fastlåste situationer, nedbringe konfliktniveauet og skabe løsninger, der både er juridisk holdbare og forretningsmæssigt bæredygtige.

Mit arbejde spænder fra forhandling og mediation i konkrete tvister til rådgivning om samarbejds- og konflikthåndteringsstrategier, herunder undervisning, workshops og udvikling af praktiske handlingsplaner for proaktiv konfliktforebyggelse.

Jeg er internationalt anerkendt som mediator i Who’s Who Legal (Commercial Mediation, 2024-2025) og har siden 2020 været en del af FN’s Global Mediation Panel under UN Ombudsman for Funds and Programmes.

Derudover er jeg udpeget som retsmægler af Domstolsstyrelsen og tilknyttet bl.a. Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, Voldgiftsinstituttet, Mediationsinstituttet og Disputs.com.

Jeg arbejder særligt med:

Mediation og konfliktmægling
Retsmægling
Aftalemediation
Projektmediation (PRIME)
Standing neutral (Fast mediator)
Forhandlings- og mediationsbistand
• Rådgivning om virksomhedens konfliktstrategier
• Undervisning, workshops og foredrag

Thomas Samsø Bloch (DK)

Tlf: (+45) 26 81 95 70 
Mail: tsb@cphmediation.dk

  •  Advokat (L)
  • Retsmægler – Østre Landsret og Helsingør ret
  • Mediator ved Mediationsinstituttet 
  • Mediator og mægler ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg
    Mediator ved Disputs.com (online mediation)
  • Mediator ved the Global Mediator Panel – FN’s Ombudsmand for UN Funds and Programs (UNDP, UNFPA, UNICEF, UNOPS and UN-Women.)
  • Underviser i forhandling og retsmægling ved Advokatsamfundets advokatuddannelse
  • Initiativtager til Samarbejdsløftet
  • Tidligere ekstern lektor i mediation ved det juridiske fakultet, Københavns Universitet
  • Tidligere adm. direktør for Mediationsinstituttet (2018-2021)
  • Tidligere formand for Danske Mediatoradvokater
  • Medlem af Danske Advokaters Repræsentantskab
  • Medlem af Danske Advokaters Brancheudviklingsudvalg