PRIME – vejledning om projektintegreret mediation

Ny vejledning om projektintegreret mediation (PRIME)

Der er nu udgivet en dansk version af vejledningen om projektintegreret mediation – PRIME (Projektintegreret Mediation). Vejledningen er udarbejdet af Norsk Mekling og oversat til dansk af mediator og advokat Thomas Samsø Bloch.

PRIME er en metode til tidlig konfliktforebyggelse og løbende konflikthåndtering i større projekter, særligt inden for bygge- og anlægsprojekter, men også i andre komplekse kontraktforhold. Metoden går ud på, at parterne fra projektets start etablerer et neutralt PRIME-team, som følger projektet og hjælper med at håndtere udfordringer og uenigheder undervejs. 

Formålet er at skabe et forum, hvor parterne kan drøfte problemer, før de udvikler sig til egentlige konflikter. PRIME-teamet træffer ikke afgørelser, men bistår med at strukturere dialogen og hjælpe parterne med at finde praktiske løsninger, så projektet kan fortsætte uden unødige forsinkelser eller tvister.

Erfaringen fra Norge viser, at mange uenigheder i komplekse projekter kan løses mere effektivt, hvis de håndteres løbende frem for først ved projektets afslutning. PRIME er derfor udviklet som et samarbejdsorienteret værktøj til at styrke dialogen og reducere konfliktniveauet i projektforløb.

Den nye danske vejledning giver en introduktion til metoden og beskriver blandt andet, hvordan PRIME etableres, hvordan teamet sammensættes, og hvordan møder og mediation kan bruges i praksis.

Den danske oversættelse gør det lettere for danske bygherrer, entreprenører, rådgivere og andre projektaktører at få indblik i metoden og overveje anvendelsen af PRIME i danske projekter.

Vejledningen kan downloades her: PRIME vejedning – Norsk Mekling (DK)