Forhandling er grundlaget for de fleste kommercielle aftaler. Men ofte går tingene ikke som forventet. Der kan til tider blive behov for at justere aftalerne og forventningsafstemme. Nogle gange er man nødt til at genforhandle for at undgå tvister og konflikter, og nogle gange er man nødt til at vende tilbage til forhandlingsbordet for at finde den kommercielt rigtige løsning for at undgå at ende i retssager i domstolen eller voldgift.

Gode forhandlinger kræver grundig forberedelse, kvalificeret rådgivning og forhandlingsbistand for at nå de bedste resultater.

Uenigheder i kommercielle forhold, tvister og konflikter er oftest forankret i menneskelige faktorer, såsom dårlig kommunikation, misforståelser og mistillid kombineret med modstridende interesser og uvillighed til at fokusere på den anden parts interesser. Alt sammen faktorer, som gør det sværere for de involverede parter at finde den bedste kommercielle løsning.

Møde

Ofte hober mindre uløste problemer sig op, og frustrationerne over de uløste problemer fører til tider til, at sagerne vokser til retlige tvister som hurtigt bliver til “principielle spørgsmål”, der kun kan løses ved hjælp af advokater gennem lange og dyre juridiske procedurer i retten eller ved voldgift.

De fleste virksomheder har imidlertid sjældent en kommerciel interesse i at overlade forretningsbeslutninger til en dommer eller en voldgiftsdommer og konflikter i kommercielle forhold er sjældent principielle når det kommer til stykket. Sidst, men ikke mindst har den tid og de penge, der bruges på retssager og voldgift sjældent nogen kommerciel værdi.

Hos CPH Mediation & Negotiation er vi mediatorer og advokater med speciale i mediation, interessebaseret forhandling og konflikthåndtering. Vi tror på, at de bedste løsninger er baseret på velforberedte og gode forhandlinger og/eller mediationer. Gode forhandlinger kræver ikke blot de rette beslutningstagere ved forhandlingsbordet, men også kvalificerede rådgivere med den rette ekspertice, indstilling og forhandlingsfærdigheder.

Vi har en omfattende erfaring med forhandlingsbistand og mediation. Efter at have bistået kunder både i rollen som mediatorer og som advokater/meditationsrådgivere i talrige forhandlinger og mediationer, ved vi, hvordan vi kan hjælpe med at optimere forhandlingerne og mediationerne, så I kan nå det bedste kommercielle resultat og ikke behøver at skulle gennem retssager eller voldgift.